Boxeren

Boxeren stammer fra Tyskland hvor de første boxere blev stambogsført i 1895.

Racen nedstammer fra en blanding af Bullenbeisser og en gammel type Bulldogs.

I 1905 blev racens standard i FCI kortlagt og nedskrevet. Denne racestandard er kun rettet lidt på siden. Boxeren hører til Gruppe 2 under Molosser, vagt og vogterhunde.

På billedet ses boxerens stammoder.

Meta V. Passage

Boxeren blev oprindeligt brugt til jagt bl.a. på vildsvin hvor deres opgave var at fastholde byttet til jægeren kunne nedlægge det. Det var derfor smart med det korte næseparti og kraftige kæbe.

Sidenhen har boxeren udover jagt været brugt til alt fra politi – og vagthund, til familie – og servicehund.

Boxeren er en meget alsidig og energisk hund. Den elsker børn og fungerer rigtig godt i en aktiv familie.

Den er ikke glad for at være alene, da boxeren er meget social og tæt knyttet til sin familie. Det er vigtigt at tilvænne den til at være alene allerede som helt lille og i et langsomt tempo.

Boxeren er ikke en hund for alle. Den kræver meget motion og mental aktivering, og kan pga. dens meget legesyge væsen virke meget voldsom og uopdragen på folk som ikke kender racen. Det er en meget stærk hund både fysisk og mentalt, og den trives ikke altid med andre hunde af samme køn når den først er blevet kønsmoden.

Størrelsen på boxeren kan variere, men for hanner er skulderhøjden 57-63 cm og vægten kan svinge fra 30-38 kg.

For tæver er skulderhøjden 53-59 cm og vægten typisk 24-30 kg.

Boxeren findes i tre farver:

  • Brindle (kan være lys til meget mørk)
  • Gul/rød
  • Hvid (anses i mange lande for at være en fejl farve).

Den hvide farve er egentlig ikke en rigtig farve, men en overtegning af de hvide aftegninger som ses både hos den brindle og rødgule boxer.

Hvis de hvide aftegninger udgør mere end 30% på hunden, vil den blive betegnet som hvid.

I mange lande er den hvide er ikke godkendt som farve og derfor må hvide boxere ikke bruges i avl. Flere nordiske lande heriblandt danmark er dog begyndt at fjerne betegnelsen “Fejlfarve” og åbne op for muligheden for at benytte de hvide boxere i avl.

Legenden om hvordan boxeren mistede sin hale og fik sin flade snude...

Da Adam og Eva efter at have spist af kundskabens træ blev udvist af paradisets have, satte Vorherre skel mellem himmel og jord ved at sænke himmelbuen mod jorden.

Mennesket følte jordens ensomhed og anråbte Gud om at få lov til at få blot ét af dyrene med sig som ven, følgesvend og beskytter. Vorherre talte nu og sagde: "Hvordan kan du syndige menneske tro, at noget dyr, der jo ikke kender til nogen synd, vil følge dig?"

Mennesket vendte sig beskæmmet bort og græd, og alle ynkedes over ham. Himmelbuen nærmede sig nu jorden, men pludselig blev der bevægelse i dyrenes rækker, og en mellemstor, glathåret gul hund trængte sig frem. Hunden styrtede mod himmelbuen med en sådan kraft, at dens snude blev trykket ganske flad, og den blev kastet baglæns.

Fra sin liggende stilling opdagede den nu, at der stadig var en ganske smal åbning forneden. Den maste og mavede sig igennem denne åbning med sådan en voldsomhed, at himmelstøvet hvirvledes op og fyldte dens øjne. Netop da den kneb bagkroppen igennem, nåede himmelbuen jorden og klippede dens hale over, så kun 4-5 cm var tilbage.

Da talte Vorherre igen og sagde: "Din troskab mod mennesket er stor, og du og din slægt skal herefter følge mennesket på al hans færd, men til straf for din ulydighed mod mig, skal alt dit afkom til evige tider have afklippet deres haler, og som tegn på din stædighed skal du og din slægt altid bære din korte snude. Dit navn skal være Boxer."

Sådan gik det altså til, at boxeren mistede sin hale og fik sin flade snude. Og når mennesket kigger dybt i sin boxers øjne, vil han stadig kunne finde noget af himlen dér.

Elvis´ Mormor